Xi’an – Terrakottakrigere – Det muslimske kvarter

Godmorgen! Endnu en kølig regnvejrsdag. I dag har vi planlagt at finde ud til de omtalte Terrakottakrigere da det regner og da der er blevet bygget store hangar over krigerne. Udgravningen af de historiske Terrakottakrigere skulle ligge omkring en times tid i bus fra centrum af byen.

-> Bo på et af de smukke hoteller i Xi’an <-
-> Find linket til det hotel vi boede på i dette blog indlæg <-

Bagerste del af grav et.

Bagerste del af grav et. Her er studere arkæologerne dem.

Med lokal bus ud til de historiske terrakottakrigere

400kr. Pr. mand skulle hotellet have for denne tur. Vi læste i vores Lonely Planet bog at indgang til krigerne koster 150kr pr. mand og at der kører lokale busser konstant fra busterminalen til Terrakottakrigerne og tilbage igen for 8kr. Pr. mand. Så vi gik ned til busterminalen en god kilometer væk, spurgte igen flinke kinesere til råds og de viste os hen til den korrekte bus.

Grav et, terrakottakrigerne.

Grav et, terrakotta krigerne.

Terrakottakrigerne er ikke bare Xi’ans hovedattraktion, men også et af verdens mest berømte arkæologiske fund. Denne underjordiske hær af flere tusinde krigere i fuld størrelse har tavst stået vagt i mere end to tusinde år. Enten var denne kejser Qin Shi Huang rædselslagende for i efterlivet at møde de sjæle, han havde besejret, eller også, og det er den forklaring de fleste arkæologer hælder til, så havde han forventet at han fortsat ville herske i døden, som han havde gjort det i livet.

Terrakottakrigere - Grav et

Grav et.

I 1974 borede nogle bønner en brønd og opdagede en underjordisk krypt, der med tiden viste sig at indeholde tusindevis af Terrakottakrigere og heste i krigsformation. Krigerne er en af Kinas mest forbløffende kunstneriske bedrifter, men de er også et bevis på rablende storhedsvandvid, der havde ramt kejseren, hvis endnu ikke udgravede gravsted, de beskytter.

Terrakottakrigere grav tre, kommando centralen.

Grav tre, kommando centralen.

Fremme ved de tre separeret hangare. Vi fulgte vores bog rundt, som beskrevet “start bagfra med hal tre og til sidst hal et og bliv forbløffet”. Gem det bedste til sidst. Grav tre indeholder 72 terrakottakrigere og heste, der antages at være hærens hovedkvarter på grund af det store antal officerer af høj rang.

Terrakottakrigere - Resterne af grav to.

Resterne af grav to.

Grav to indeholder omkring 1300 krigere og heste. Her er alt noget mere ødelagt af tidens spor, og ikke nogen hele krigere eller heste. Men fem flotte eksemplarer er blevet sat til tæt skue i montere. Detaljeniveauet er vildt! Ikke én éneste kriger er ens. Deres udtryk, håret, deres rustning og endda deres slid på deres fodtøj er alle unikke.

En knælende bueskytte, en stående bueskytte, en kavalerist med hest, en mellemrangsofficer og en general.

En knælende bueskytte, en stående bueskytte, en kavalerist med hest, en mellemrangsofficer og en general.

Grav et, den største grav er den mest imponerende. Denne enorme flyhangar menes at indeholde omkring 6000 krigere og heste. Alle vender de mod øst, klar til kamp.

Grav et, fortropperne.

Grav et, fortropperne.

Fortropper af tre rækker bueskytter, følges af hovedstyrken af soldater, der oprindeligt holdet spyd, sværd, økser og andre langskaftede våben. Efter infanteriet kom 35 stridsvogne, men disse var lavet af træ og er derfor gået i opløsning for længe siden. Det var en kæmpe oplevelse, især hal et. At se så mange fuld størrelse krigere på række efter række og tanken om det arbejde der har måtte ligge bag alt dette. Tanken om at de bare kan forsvinde og blive fundet igen flere meter under jorden er forbløffende.

En lille kagepause mellem krigerne til det muslimske kvarter.

En lille kagepause mellem krigerne til det muslimske kvarter.

Det muslimske kvarter i Xi’an

Til aften gik turen igennem hjemstedet for byens hui-samfund (kinesiske muslimer) igennem århundrede. De smalle gader er et kæmpe mad mekka, fyldt med take away af alt slags mad. Mænd med hvide kalotter og kvinder, der har tildækket deres hår med farverige tørklæder. Det er lidt sjovt at se kinesiske muslimer. Men det er et skønt sted bare at gå rundt og kigge og stemningen er særlig intens om aftenen. I Kina er der 70% ateister, 22% buddhister, 4% kristne, 1-2% taoister og 1-2% muslimer.

Det muslimske kvarter i Xi'an. I disse gader var der lidt for enhver smag.

Det muslimske kvarter i Xi’an. I disse gader var der lidt for enhver smag.

Her bliver de små gader lyst op af blinkende skilte, farverige boder, og røg fra alle grilstederene, hvor kødspyd bliver vendt til dunkende musik. Underligt bliver der solgt kogte og tilberedte grissefødder på næsten hvert hjørne. Vi fandt et andet lille sted at spise, da alt det mad der blev serveret i boderne, med nærmere kig, ikke var noget vi ville udsætte vores maver for lige nu.

Billig og rigtig god mad! (Vi har endnu ikke fået mad vi ikke kunne lide.

Billig og rigtig god mad! Kartoffel pindene var dog så stærke at selv Simon måtte opgive. For at få noget varmt i maven fik alle serveret gratis nuddelvand (det gule i skålen til højre).

Sov godt.

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.