Trekking i Zion National Park – Angles Landing

Trekking i Zion National Park – Angles Landing

Vi stod “morgen friske” op igen i dag. Vi er lidt tidligt på den, da vi gerne vil nå et sidste populært trek i Zion National Park, inden vores tur går videre mod Las Vegas med et stop forbi en stor Momon kirke.

Trekket hedder Angles Landing. Et så højt et punkt at kun engle kan lande der. Turen er 3.6km frem og tilbage med en stigning på 1.765 meter over havets overflade, for at være helt præcis.

Vi kørte bilen så tæt som vi kunne på et shuttlebus stoppested og sprang igen på shuttlebussen ind i Zion National Park (shuttlebussen er gratis, når du har betalt for at komme ind i parken). Med massere af vand i tasken og vores gode sko på, satte vi kursen op af bjergsiden langs den zigzaggede sti heeeeele vejen op. Igen er det vigtigt at trekke fra morgenstunden, så vi kan gå i skygge på det meste af turen.

Angles landing - Zion national park - USA

Det gik stejlt op ad og udsigten blev smukkere og smukkere. I det vi troede vi ENDELIG var nået til tops mødte et stort skilt os. Her er du bestemt herre over dit eget liv. Resten af trailet var op ad en meget, MEGET stejlt klippeside med kun en kæde som støtte og ingen “sti”.

Vi besluttede os for at se lidt nærmere på det. Da vi var kravlet 1/4del af trailet og klemt os ind til siden for at andre kunne passere, blev vi enige om at det ikke var værd at udsætte os selv for mere. Her er alt for mange mennesker, som skal krydse hinanden på alt for lidt plads og Stefanie har forstuet håndleddet for 6 uger siden. Så vi vendte om og tog en pause inden turen gik til bunden igen. Om man er modig eller dumdristig ved at tage turen til ende, kan vi ikke svarer på. Men vi havde en super udsigt ud over Zion National Park fra der hvor vi nåede op til.

Angles landing - Zion national park - USA

Solen er nu begyndt at bage en del her tilsidst på trekket ved 13 tiden, i det vi nærmer os bunden. Vi fandt vores vej tilbage til bilen igen, fik sat aircondition på fuld skrald og trykket vores mål ind på GPS’en. Hej Las Vegas farvel Zion National Park.

På visit ved en Momon kirke

Inden vi ramte Las Vegas besøgte vi en Momon kirke på vores vej. Vi har set et program i tv om alt det her med flerkoneri når man lever som Momon. Dette er selvfølgelig ikke en selvfølge hvis man er Momon, men det vakte vores interesse om at kigge lidt nærmer.

Mormon kirke - Sankt George - USA

Kirken var så smuk hvid, som var den lige blevet kalket. Vi tog os en runde omkring kirken. Vi viste dog godt at dette ikke er et åbent hus, som vi kender fra andre kirker, templer og moskeer, hvor man gerne må komme ind som gæst, selvfølgelig med respekt for reglerne for stedet. Men det er altså KUN mormoner, som må gå ind i kirken. Vi var lidt mere nysgerrige og gik ind i et visitor center lige ved siden af. Her var en flik ældre herre, som selvfølgelig oplyste os om, at “Momon kirke” var et skælds ord og at kirken omtaltes “The Church Of Jesus Christ Of Latter Day Sants” Han var en meget troende mand og det endte med at blive en del langhåret, hvor vi tilsidst lige måtte sætte en streg i sandet og sige endnu engang pænt, at forskellige trosretninger og hvordan folk lever verden over, interessere os meget. MEN, vi er ikke kommet for at konvertere til noget. Så vi gav pænt hånd og smuttede igen. Nu skal vi til “Since City”, som præsten pænt omtale Las Vegas, da han spurgte hvor vi skulle hen.

Vi kom desværre “bagvejen” ind i Las Vegas på The Strip, så vi så ikke det kendte Las Vegas skilt i dag, da trafikken er meget heftig her. Men det bedste syn som mødte os inden vi drejede fra motorvejen var en mørk mand, som stod i en 40 hestes brandet (eller hvad han nu havde spist) og sang af lungers fulde kraft, samtidig med den måde han svingede rundt med sin guitar, midt ude i den mest hektiske motorvejs rabat. Det kunne da ikke andet end at give smil på læben. VELKOMMEN TIL FABULOUS LAS VEGAS!!

Vores hotel, som vi skal tilbringe de næste 4 overnatninger, er den kendte pyramide med sin kæmpe svinsk udenfor. Luxor! Hotellerne i Las Vegas er ikke “bare” et hotel. De er KÆMPE!! For at gøre en lang historie kort, så har Luxor alene tre Starbuck cafeer!! Så da vi ankom lidt halvsent ved 21 tiden, blev vi inde på Luxor’s egen matrikel og kiggede lidt rundt. Sov godt. De næste fire dage går vi på opdagelse i Las Vegas!

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.