Solopgang over Grand Canyon

Solopgang over Grand Canyon

Grand Canyon! Vækkeuret ringede alt for tideligt her til morgen, klokken 03:15 for at være præcis. Men op og afsted skulle vi, da solopgangen ikke venter på os. De trætte fødder blev smidt ud over sengekanten og afsted det gik.

Grand Canyon - South Rim - hopie point - solopgang

Vi kørte igen hen til visitorcenteret i Grand Canyon, for at tage shuttlebussen til Hopie Point, som skulle være det bedste sted at se solen stå op på South Rim. Bussen var næsten tom og vi var nogen af de første til at sætte os tilrette for at se solen stå op.

Grand Canyon - South Rim - hopie point - solopgang

Temperaturen begyndte mildt at stige, i takt med at solen begyndte at kigge frem bag bjergene. Solen begyndte nu at male alle bjergene i de røde farver og der blev nu kastet lange skygger ned i de dybe kløfter. Solopgang er en helt anden følelse end solnedgang, for nu begynder en helt ny dag med nye eventyr.

Efter at have set solen stige helt op fra bjergkæden, begyndte vi at vende næsen tilbage mod bilen. På vej ud af parken mødte vi en meget stor hjort eller var det en elg? De har vist en rase de kalder en elghjort, men stor og tæt på var den. På vores tur mod Page by, gjorde vi et par hold ud af Grand Canyon ved et par smukke view points.

South rim - grand Canyon - USA - view point

Vi ankom ved eftermiddagstid til Page og nu var det tid til en lille lur, da vi ikke nåede meget søvn i nat. Omkring solnedgang tog vi ud til et sted lige i nærheden, som bliver kaldt Horseshoe bend. Et utroligt smukt sted, men da solen var ved at gå ned, kunne vi ikke se alle de smukke farver og solen blændende ind i kameraet, så vi blev enige om at besøge det i morgen eftermiddag, selvom solen er meget varm. Så i morgen får i mange smukke billeder at se! Nu skal vi have noget at spise og i seng.

Sov godt!

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.