På gensyn Vietnam – Over grænsen til Cambodia – vores evaluering af Vietnam

På gensyn Vietnam – Over grænsen til Cambodia – vores evaluering af Vietnam

Så går turen over grænsen og ind i Cambodia. Det var en rimelig smertefri tur, ud over de ekstra ventestop, som turist kontoret havde undladt at informere os om. Selvom vi altid beder flere gange om den fulde plan, så vi ikke bliver forvirret over at blive sat af på en “resteplads” – “10 minutter, så kommer der en ny bus og samler jer op” ja okay tænker vi altid lidt, det her var ikke med i planen. Selvfølgelig gik der en god time før vi blev samlet op. Da vi kom ind i Cambodia skulle vi så vente igen. Til vores glædelige overraskelse skulle vi nu transporteres i de næste 6 timer om natten, i en hotelbus med hele senge. Vi fik en skøn trekvart seng øverst og bagerst i bussen.

Cambodia border

Så går turen over grænsen og ind i Cambodia. Lidt stemningsbilleder fra den yderst konfrontable hotelbus i Cambodia.

Nu kan vi mærke at vi er kommet til et andet land- Cambodia! Hold da op hvor er folk ligepludselig flinke, smilene og hjælpsomme! Det har vi savnet! Efter vi blev sat af med bussen i Siam Reap tog vi en tuk tuk og delte med et hollandsk par. Efter parret var sat af, havde vores tuk tuk chefføre en del besvær med at finde vores hotel, men humøret var højt og efter 45 minutters rundtur i byen fandt vi hotellet. Han fik lidt drikke penge for hans dejlige humør her kl 05 om morgenen og hans ivre i at finde vores hotel efter at have kørt så meget rundt og ringet til folk.

Endelig! Kl næsten 06 om morgenen satte vi vores ben i lobbyen på hotellet i Siam Reap! Seks timer senere end lovet! Nu skal vi sove lidt og så starter nye oplevelser!

Evaluering af Vietnam:

Vietnam har skabt blandet følelser. Efter at være kommet fra Kina og Japan hvor du ikke skal være bange for tyveri eller at blive snydt når du får penge tilbage, så er Vietnam anderledes. I Vietnam vil de rigtig gerne se om de kan snyde dig for nogle små penge, hvilket rent økonomisk ikke gør en forskel for os, men af ren moral overfor sine medmennesker kan være til irritation og lysten til at stole på nye mennesker meget lille. Når det er sagt så er Vietnam et smukt land med en turbulent fortid, ikke bare Vietnam krigens indvirkning på de godt 90 millioner mennesker syn på vesterlændinge men også før Vietnamkrigen hvor både Frankrig og Kina har udnyttet dem.

Når vi var på egne ben, uden Düng, som vi naturligvis var største delen af tiden, så er vietnameserne ikke specielt smilende og venlige. Men sammen med Düng var der ikke noget, de var venlig efter Düng havde forklaret at vi er fra Danmark og folk fra Danmark er søde mennesker. Efter at have rejst fra Hanoi til Hoi an og så til Nha trang hvor russerne holder til, kan vi konstatere at priserne i Nha trang er presset i bund, de er yderst gæstfrie, hvis vi er utilfreds med maden kompensere de med en frugt plate o.el. Hvilket var lidt af en overraskelse sammenlignet med de to første byer. Men der er mange russer. Grundet, i følge Düng at Vietnams regering og Rusland har indgået en 10 åriget aftale der gør at russerne bla. Ikke skal have visa for at komme til Vietnam.

Gode fif:

– Tæl altid nullerne på sedlerne
– Hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det, det nok også.
– Hold øje med at de ikke snyder dig. Korrekt beløb/pris/vare de kommer i posen.
– Tjek forskellige turer mm. På tripadvisor.
– Nat briller, ørepropper og en lun trøje til transportture i landet.
– Spis kun gademad ved travle køkkener (generelt for lande med gadekøkkener og uden fødevarekontrol).
– Ta’ en tur ud på Phu Qouc Island inden det bliver ødelagt.
– Sove busserne er gode til korte distancer max 8 timer. Tur. Husk altid en tyk trøje du kan benytte hvis det bliver nødvendigt, da aircondition ofte er alt for kold. Ørepropper og sovebriller.
– Tjek altid indringes flypriserne, da det nogle gange er meget billigt. Fx. Fra Hanoi til Hoi an, billigere end tog og bus – det er hurtigere og mere komfortabelt med fly.
– Det er til stor fordel med en privat guide
– Der er kun spisepinde til rådighed hvis du spiser i gadekøkkener.

MUST DO!

1. Ta’ på en easy rider tur eller mini van og oplev det virkelige Vietnam! Det er mange penge på et backpackerbuget.. MEN! Det er hver en krone værd! Vi kan varmt anbefale Düng, som endte med at blive en god ven at rejse med, han er ærlig og snyder dig ikke f.eks når vi splitter maden. Du kommer til at se og opleve ting i Vietnam, som du aldrig vil have fundet selv.

2. End din rejse i Vietnam med et afslappende besøg helt syd på, på Phu Quoc Island. Phu Quoc har egen lufthavn, så det er altid let at komme dertil, selvom du befinder dig i det nordlige Vietnam. Det er en skøn afslappende ø og utrolig let selv at tage på opdagelse på en lejet scooter. Det er let at finde rundt og der er nogen lækre strande. Men du skal nok ikke vente 5-10 år, da vietnameserne er godt igang med at splitte øen af og byggeaffald flyder i centrum. Det er lige 15-20% dyre at bo og leve på øen. Men Vietnam er så billigt, at det ikke betyder noget. Nyd endelig friske fisk og skaldyr på Dinh Cau Night Market.

Ris:

Menneskelige løver
I storebyen er mange af dem lidt for gode “forretningsfolk”. Vi går med det samme, hvis vi spørger om en vares pris, og vi ved at den pris de giver os er latterlig høj! Lige efter vi har “grint” lidt af dem, går de 40% ned i pris med det samme, selvom det stadig også er for dyrt. Det er bare et princip at vi ikke gider handle med sådanne folk. Rigtig pris første gang og så kan vi handle. Men at udelukkende snyde – vi f.eks aftaler en pris for en cykeltaxa til 80.000 dong og han er ikke helt tilfreds og vil have haft 100.000 dong (32kr), men siger okay. Da vi så bliver sat af vil han ikke give os byttepenge tilbage og Simon må lige tage fat i cykeltaxaen og bede om de resterende 20.000 dong! Det er små sølle 6kr. Men igen er det et princip, vi har aftalt en pris, slut! Han “surstrålede” også som et lille barn hele vejen, så kunne han jo bare sige nej.

Ikke et specielt smilende folk
Vi ved ikke hvad grunden er, men med vietnameserne skal du ikke forvente at få ret mange smil ud af, og slet ikke i storbyen. Derfor bruger vi nok ofte ordet, at de ikke virker ret “venlige” Men så skal det også nævnes, at da vi var med Düng på tur, mødte vi næsten kun smilende folk, men vi er også sikker på at Düng er fortaler for at vi er nogle søde mennesker og fra Danmark. En del vietnamesere har et gemt had overfor amerikanerne da næsten alle har en i familien der blev dræbt eller lemlæstet.

Pris og kvalitet af massage hænger ikke sammen
Massage i Vietnam er ikke meget værd, det er da meget hyggeligt, men kvalitetsmæssigt og valuta for pengene hænger det ikke sammen. I forhold til Thailand er det meget ringe. Ved en times massage får du max 45 min og minimum 30 min. Det er bare nusseri og det virker ikke til, at de aner hvad de laver.

Turist kontorerne fortæller næsten aldrig den korrekte transport tid
Vær’ opmærksom på, at ligemeget hvor meget du prøver at få uddybet, hvordan en bustur fra en by til en anden by kommer til at forløbe, skal du ikke regne med den fulde sandhed. Du kan altid ligge et ekstra langt stop til, hvor du måske bliver smidt af, og måske ligge mellem 2-6 timer ekstra oveni turen. Dertil skal det også nævnes, at da vi tog en indridsflyver, var den “kun” forsinket med 20 minutter, men vi snakkede med en sød vietnamesisk pige og hun fortalte, at ofte kunne indridsflyverne godt være 4-5 timer forsinket. Så book endelig ikke noget vigtigt du skal nå, hvis du tager busserne og måske indridsflyvning.

Skrald og byggerod i turist områderne
Dette er især et stort problem på Phu Quoc Island, hvor de er ved at splitte det hele af, for at bygge nye kæmpe hoteller, restauranter, butikker og meget andet. Det er okay at der bliver bygget i en vis mængde, men så hvis bare de gad at bruge lidt tid på at rydde op! Der skal værnes mere om naturen!

Ros:

God og billig mad
Vietnameserne er rigtig gode til at lave mad og til billige penge! Hvis der er mange lokale, så kan det kun være godt. Vi fik smagt mange nye ting, som bla. frø, BBQ ged og rotte BBQ. Så hvis du har en åbentsindet gane, så kast dig endelig ud i det.

Det er nemt at komme rundt
Vietnam er godt udrustet med en del natbusser, som let kan fragte dig fra by til by og så til næsten ingen penge, både over længere og korte distancer. Derudover er det let at booke indridsflyver over meget lange distancer og ofte billigt. Det er aldrig noget problem at komme fra by til by!

Der er mange turist kontorer
Der er rigtig mange turist kontorer, her kan du let booke ture og transport rundt i landet.

De har en smuk natur
Hvis du tager til Vietnam, så SKAL du opleve Vietnams smukke natur – ikke kun ligge ved en pool. Det er så smuk en natur, så mange gemte flotte vandfald og grønne bjergtoppe med snoede veje. Få fat i en lokal guide og oplev det smukke Vietnam, væk fra alle turist hullerne.

De laver den bedste kaffe
Kaffe! Hold da op! Vietnameserne forstår bare at lave kaffe. Koldt, varmt, chokoladesmag og deres kendte kondenseret mælk. Mmh! Aldrig har vi drukket så meget kaffe og så kun til 3-6kr for et godt fyldt glas. Hvis du er kaffe elsker, så kommer du helt bestemt til at elske Vietnam for deres kaffe.
Når alt dette er sagt, fortryder vi bestemt ikke at vi har besøgt Vietnam. Men det kom lidt bagpå os den mentalitet vietnameserne har, efter vi kom fra så skønt et folkefærd i Kina og Japan. Men vores bedste oplevelse var at møde Düng og tage med ham på tur! Uden ham havde vi nok ikke vendt tilbage til Vietnam foreløbigt. Men nu har vi bestemt mod på at tage tilbage, møde Düng igen og opleve det nordlige Vietnams skønne natur! En skønne dag ses vi igen smukke Vietnam!

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.