Afslapning på Phu Quoc Island – Lækre strande – båd tur med Snorkeling – Scootertur i Phu Quoc vilde natur

Afslapning på Phu Quoc Island – Lækre strande – båd tur med Snorkeling – Scootertur i Phu Quoc vilde natur

Godmorgen! Sidste dag på Phu Quoc Island i dag! Nu kommer fortællingen om vores skønne eventyr her på Phu Quoc. Vi startede med at booke to overnatninger på øen og valgte herefter at booke to ekstre og igen tre ekstra nætter. Så i alt havde vi en skøn uge her på Phu Quoc Island fra den 7/12 til den 14/12, inden vores eventyr går over den vietnamesiske grænse og ind i Cambodia.

Phu Quoc er Vietnams største ø på 574 kvadratkilometer, med en permanent befolkning på omkring 103.000 mennesker. To timers sejlads fra det hektiske fastland, ligger øen Phu Quoc. Her er stedet for ren afslapning ved de hvidtstrakte sandstrande og den lune sol.

Phu Quoc Vietnam

Solnedgang over den lækre strand, som vi ofte lå ved i de varme middagstimer.

Vi havde en pool ved det Home stay vi boede i. Men vi blev så forelsket i den lækre strand, som vi fandt næsten lige omkring hjørnet, så poolen brugte vi næsten ikke. Sandet var blødt og hvid, solen var lun og gik ned i havet foran os hver aften i sine smukke røde farver. Solsengene var gratis og lige bag os lå en dejlig åben strand restaurant, som lavede lækre, kølige og forfriskende mango smoothies. Så her tilbragte vi næsten alle dage til solnedgang.

Dinh Cau Night Market

Dinh Cau Night Market med alle de friske lækre fisk og skaldyr.

Vi lejede en scooter næsten hver dag, for at komme lidt omkring på Phu Quoc, da vi boede lidt i udkanten. 10 minutters frisk køretur på scooter og så var vi fremme ved Dinh Cau Night Market. Dinh Cau Night Market et en lang oplyst gade, som åbner hver aften fra klokken 17 til kl 22. Det er her alle turisterne på øen kommer om aften for at kigge på boder, smukke perler fra perlefarmen og alle de skønne restauranter, som sælger spræl levende havdyr. Store inddelte tanke foran restauranterne med næsten alle spiselige, levende havdyr i – enorme snegle, hajer, søpindsvin, kæmpe rejer, hummer og mange andre slags spiselige fisk!

Dinh Cau Night Market

Kæmpe rejer på Dinh Cau Night Markedet.

Vi stod beundret over de smukke og farverige hummere i tankene. 290kr. Per kilo for spræl levende hummer, tilberedt på grillen. Det er billigt! Men vi kunne ikke nænne at slå den store hummer ihjel, så vi “nøjes” med at prøve 600-700gr. fire kæmperejser tilberedt på grillen med hvidløg til omkring 120kr. Mmh, hvor smagte de bare godt og vi ved at de er helt friske. Normalt holder vi os gerne væk fra fisk og skaldyr, da det kan føre til en omgang slemt ondt i maven hvis det ikke er friskt.

Dinh Cau Night Market

Sukkerrørs juice, nylavet is og pandekager med nutella på Dinh Cau Night Marked

Det er hyggeligt at spadserer ned igennem det lille aften marked. Og ofte sluttede vi lige aften af med en lækker friskpresset sukkerrørs juice, med lime og isterninger eller så miksede vi vores egen is, med friske frugter.

Se videoen nedenfor af de friske flødeis.

Ægte perler over alt så langt øjet rakte på Dinh Cau Night Market. Perler i alle prisklasser, store og små, nuanceskift, runde eller abstrakte. Phu Quoc Island har tre perlefarme langs kysten og produktion på øen. Så for første gang købte vi perler, og hvor er de bare smukke!

Nu blev det også tid til lidt aktivitet her på øen. En af de første dage tog vi på oplevelse på øen. Nu vil vi finde paradis! Og vi fandt det! Efter vi havde kørt et godt stykke op ad inde på fastlandet, væk fra alle turist hotellerne og alt byggerodet, kørte vi ud til kystlinjen og fulgte en smal bumlede jordvej. Mellem træer og buske kom et smukt og klart turkisblåt vand til syne.

Phu Quoc Vietnam

På opdagelse til paradis.

Vi trak Scooteren med ned gennem buskene og et smukt uberørt syn mødte os. En smuk smal sandstrand uden affald, store træer hængene ud over sandbreden og det turkisblå klare vand, som roligt skvulpede op på breden i det bløde sand, som ikke havde et eneste fodaftryk. Det her er paradis, ikke et eneste mennesker var i miles omkreds. Vi smed straks tøjet og hoppede ud i det blå vand. Vi tilbragte det meste af tiden i det lækre vand, inden vi igen kørte tilbage til byen. Dette var en af de smukkeste oplevelser på Phu Quoc Island.

Phu Quoc Turtel Island Vietnam

Snorkletur til Turtel Island. Simons store fangst.

Efter endnu et par afslapningsdage bookede vi en snorkletur ud til Turtle Island, som er en lille ø, lige ud fra kysten på Phu Quoc. Dagen started meget grå og regnfuld ud, men turen blev ikke aflyst og bussen hentede os. Nu krydsede vi bare finger for opklaring. Guiderne var optimistiske og kunne se hul i de tunge skyer ud imod Turtel Island. Et par timer senere var vi næsten fremme og vejret var klaret helt op. Vi startede ud med en lille fisketur på 30 minutter. Vi var omkring 12 mennesker ombord og der blev da fanget 8-10 små fisk, på mellem, 15 og 20cm. Vi troede ikke vi fangede noget, men da vi blev bedt om at trække linen ind, gik det op for Simon at han havde fisket med leven madding. En lille bitte fisk havde gabt over det store stykke blæksprutte.

Efter fisketuren sejlede vi det sidste stykke over til Turtel Island. Af med tøjet og på med dykkermaske og svømmefødder. En god time snorklede vi rundt i det lave vand med fine levende bløde koraller og mange forskellige farverige fisk. Det var skønt endelig at snorkle lidt igen. Vandet var skønt og flot klart så vi havde frit udsyn til alle fiskede, som svømmede omkring os.

Tilbage op på båden igen og så var det tid til lidt frokost. Efter frokost sejlede vi til en anden lille ø hvor vi også snorklede omkring en time. En rigtig hyggelig tur, hvor vi fik meget for pengene.

En af de sidste dage på Phu Quoc fandt vi en fyr, som vi bestilte en guidet tur sammen med. På scooter kørte vi rundt med ham hvor han vise os det rigtige Phu Quoc. Vietnameserne er ved at splitte øen totalt af med større hoteller, restauranter og meget mere. Der flyder med byggeaffald over alt på øen og de er rigtig dårlige til at rydde op. Det er rigtig ærgerligt, og der burde blive indført nogle regler. Om 10 år er øen sikkert total ødelagt. Så vendt endelig ikke for længe med at besøge denne smukke ø, inden yndre områderne med natur også bliver ødelagt.

Phu Quoc Vietnam

Igennem skoven til den lækre lille strand, helt væk fra andre turister.

Vi kørte rundt på små grusveje og vores guide fandt en sti ind i skoven. Vi kørte så langt som vi nu kunne på scooteren og gik det sidste stykke inde i skoven blandt høj chikade sang. For enden af skoven kom vi ud til en rigtig smuk strand, på modsatte side af den strand vi selv havde udforsket. Denne her strand var mere tropisk tilgroet, med mange smukke gamle træer, som strakte sig ud over vandet og den lille strandbred. Vandet var igen smukt og klart, men desværre var her en del affald, skyllet i land fra Cambodia og Thailand, som vi kunne se skikkelsen af ude i horisonten.

Phu Quoc Vietnam

Ind i den dybe skov, til et fredfyldt sted ved et livligt vandløb.

Efter at havde nyt stranden og den smukke natur omkring den, gik vi tilbage til vores scootere. Vi kørte nu ind i midten af Phu Quoc, et stykke inde i en skov parkerede vi vores scootere og begav os igen ud på gåben i skoven. Et flot uberørt vandløb lå dybt inde i skoven. Vi gik lidt rundt mellem de mange vandløb, nød roen og naturen omkring os. Vores guide er meget betaget af naturen på Phu Quoc og boet her hele hans liv. Vi kunne tydligt mærke på ham, at han er rigtig ked af sådan folket behandler øen og ødelægger naturen. Vi kan kun give ham ret, at det ikke er den korrekte måde at behandle naturen på.

Phu Quoc Vietnam

En ud af tre – Phu Quoc’s national parker, som vi begav os dybt ind i.

Efter vandløbet, gik vi på en længere vandring dybt ind i skoven, kæmpe klippesten midt inde i skoven, enorme gamle træer, liljaner på tykkelse med arme og et summende dyreliv. Det var smukt at se. Men efter vores mening gik vi lidt for langt midt ind i skoven svendene, for så bare at vende om og gå samme vej tilbage. Vi kunne godt have nøjes med den halve vej, når der dissideret ikke var noget formål i at gå så langt. Men vi kan hvertfald konstatere at vores guide er en kæmpe natur elsker og at der nok burde være flere mennesker til som ham.

Se video nedenfor og hør de høje Cikaders sang igennem skovens dyb.

Efter den lange vandring ind i den bagende lumre skov, var det rart at få lidt luft på scooteren mod vores sidste stop. Vi stoppede ved en smuk hvid sandstrand igen med tyrkisblåt vand, men her var der ved at være godt gang i byggeriet langs stranden. Vi købte lidt at drikke og tog en lille lur i nogle lækre hængekøjer inden turen gik tilbage til vores Home stay.

Phu Quoc Vietnam

Lidt blander billedet fra Duong Dong Market om dagen. Skov og strand fra vores guidet scooter tur og tilsidst et lækkert aftensmåltid på stranden.

En af de sidste dage besøgte vi også det Lokale marked Duong Dong, som lå en kort køretur fra Dinh Cau Night Market. Her kommer ikke mange turister, da det er et marked som har åbent i dagstimerne. Der bliver ikke handlet med suvinueres her, dette er et rigtig lokalt marked, som vi altid synes er spændene også at opleve. Ænder ligger med fødderne bundet, klar til slag, haner klar til cockfight, frisk frugt og grønt, slagterboder omringede af fluer, og alverdens friske fisk, som fiskerne er kommet i land med om morgenen. Der er altid en blandede stemning på sådan markeder, hektisk stemning og så alligevel afslappende, for ikke at omtale den biske lugt, som oser let op fra kloakerne. Det er altid en oplevelse at tage på lokale markeder, men første regel er altid: Gå aldrig i vejen. Det er en kæmpe handelsplads og mange lokale gider ikke dumme turister, som går i vejen.

Duong Dong Market Phu Quoc Vietnam

Duong Dong markedet liget inden lukketid. Endnu en omgang gede BBQ, som vi er blevet vilde med. Nederste billede er af den sødeste pige på hele Phu Quoc, her spiste vi tit morgenmad.

Det har været skønt at opleve smukke Phu Quoc Island, men nu skal vi videre og ud på nye oplevelser! Nu går turen mod Cambodia og det bliver en lang tur, plus ekstra timer altid! Først skal vi med færgen fra Phu Qouc klokken 08 bliver samlet op. I havnen på fastlandet bliver vi kørt til et kontor hvor vi skal vente i tre timer. Her laver de vores visum til Cambodia, mens vi finder noget at spise og så går turen mod Grænsen og Siam Reap. kl 00 sagde damen at vi vil ankomme til Siam Reap. Nu får vi afse! På med natbriller og ørerpropper!

Follow:

5 Comments

  1. Henrik
    oktober 6, 2016 / 5:12 pm

    Hvad hedder det home stay i boede på på Phu Quoc?
    Lyder som en mega god tur i har haft.

    • SimonogStefanie
      Forfatter
      juli 14, 2017 / 12:54 am

      Hej Henrik, hvis du stadigvæk er interesseret, så kan vi prøve at finde det til dig?

      Mvh Stefanie og Simon

  2. Mads
    december 27, 2017 / 10:38 am

    Jeg vil rigtig gerne vide hvad jeres hovedtal hed??? Og hvor på øen i boede!!

  3. Mads
    december 27, 2017 / 10:40 am

    Hovedtal = homestay ,. Sorry. Vi er på øen nu og kan ik rigtig finde ud af hvor der er fedt.

    • SimonogStefanie
      Forfatter
      januar 14, 2018 / 10:38 pm

      Hej Mads,

      Tak for din besked.

      Vil du gerne have jeg stadigvæk undersøger navnet på vores homestay/hotel?

      Dbh Simon og Stefanie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.