Solopgang over Angkor Wat – De mange smukke glemte templer omkring Angkor Wat

Solopgang over Angkor Wat – De mange smukke glemte templer omkring Angkor Wat

Godmorgen! Imellem vores afslapning dage her i Cambodia, var det nu blevet tid til at vi skulle besøge den mest berømte turistattraktioner her i Cambodia, tempel komplekset Angkor Wat!

Vi startede meget tidligt ud i dag, for at se solopgangen over Angkor Wat. Vi gik på opdagelse i de mange omkring liggende gamle templer, inden solen begynder at bage og varme de mange sten op. Klokken 05:30 hentede en tuk tuk chauffør os ved vores hotel. Vi fandt ham inde i byen aftenen forinden, hvor vi aftalte at han ville kører os rundt til de mange forskellige templer i Angkor Wat for 15$.

Angkor Wat Cambodia

Udenfor Angkor Wat templet ved solopgang.

Angkor Wat er et to kvadratkilometer stort tempelkompleks, beliggende i Ankor, ca. 6 km. Fra centrum af Siem Reap. Tempelkomplekset består af mellem fem og ti millioner kæmpe sandsten fra det nærliggende bjerg Kulen. Komplekset blev bygget under Khmerriget af kong Suryavarman II på blot 35 år. Dynastiet var ved magten mellem 1113-1150.

Angkor Wat Cambodia

På opdagelse inde i Angkor Wat templet.

Cambodia bruger dette templet “Angkor Wat” som symbol for landet, da det optræder i landets flag. Det er også kendt som landets største turist attraktion og er grunden til at mange ligger vejen forbi Siam Reap og springer den alt for travle hovedstad Phom Phen over. Angkor Wat templet blev bygget, som et statstempel. Udenom statstemplet lå hovedstaden, bestående af nu forsvundne træbygninger. Angkor Wat er det bedst bevarede tempel i Angkor Wat tempel komplekset.

Angkor Wat Cambodia

Nu er den lune sol så småt på vej op og bringer farverne frem.

Et smukt syn mødte os da solen så småt var ved at stå op, over det gamle mørke Angkor Wat tempel. Nu kom alle detaljerne så småt til syne da solen hævede sig op bag templet. Så var det tid til at gå lidt på opdagelse. Vi gik ind i templet og ind til midten hvor høje gamle murbrokker hævede sig op mod himlen. Enkelte bevarede finesser i de kæmpe sandsten gav en fornemmelse af, hvor prægtigt dette tempel engang var, men stadig også er.

Angkor Wat Cambodia

På opdagelse imellem de store templer.

Efter vi havde udforsket Angkor Wat templet indeni og udefra, fandt vi vores tuk tuk chauffør som ventede på os. Vi kørte igennem det enorme kompleks og stoppede resten af turen blandt en del templer, omkring 8 stop ved mindre og større tempel ruiner. Men især to større templer skilte sig ud. Bayon templet med de mange ansigter og selvfølgelig det gådefulde Ta Prohm tempel kendt fra Tomb Raider filmen.

Angkor Wat Cambodia Bayon

Bayon templet med de mange ansigter.

Bayon er et kendt templet, som er bygget i det sene 12. århundrede eller tidlige 13. århundrede. Bayon’s mest fremtrædende træk, er mængden af stenansigter på de mange tårne rundt om det centrale toppunkt.

Angkor Wat Cambodia Ta Prohm

Det smukke Ta Prohm tempel.

Et fascinerende tempel og utrolig smukt udsmykket. Tænk sig et arbejde der er blevet lagt i dette tempel. Det er slet ikke så stort som nogen af de andre templer vi har set. Men af alle tempelruiner vi har set, er dette den mest udsmykkede. Vi gik rundt blandt murbrokker og beundrede Bayon templet med alle sine ansigter helt tæt på, rundt omkring og indeni.

Angkor Wat Cambodia Ta Prohm

De enorme træer i Ta Prohm templet.

Vi kørte videre igennem det store tempelkompleks. Vores tur endte ved Ta Prohm, som er bygget i det sene 12. og tidlige 13. århundrede hvis oprindelige navn var Rajavihara. Ta Prohm blev bygget som et buddhistisk kloster og universitet. Modsætning til de fleste templer i Angkor Wat, er Ta Prohm bevaret i nogenlunde samme stand, som da det blev fundet. Ta Prohm blev sat på World Heritage List i 1992.

Angkor Wat Cambodia Ta Prohm

Ta Prohm

Den fotogene og atmosfæriske kombination af træer der vokser ud af ruinerne og jungle omgivelser, har gjort det til et af Angkor mest populære templer, samt lagt sener til i filmen Tomb Raider. Dette gamle ruin tempel lagde os helt bagover! “Wow” er næsten ikke et godt nok ord til dette tempel. Det er det vildeste og mest imponerende vi nogensinde har set. Så smukt og idyllisk med disse kæmpe jungle træt, rødder på tykkelse med et menneske, som snor sig ned over de gamle bygninger og gror højt op i himlen.

Det er det mest mystiske, idylliske og flotteste ruintempel vi nogensinde har set, den måde naturen bare har overtaget på når mennesket forsvinder er helt utroligt! Betaget af det opslugte tempel tilbragte vi en god time her, inden vi fandt vores tuk tuk chauffør tilbage til vores hotel.

Siam Reap Cambodia

Til aften havde vi brug for noget andet end ris og nudler. Et lækkert kødspyd på en mexicansk restaurant og selvfølgelig et par frugtshake til dessert.

Resten af dagen blev tilbragt ved poolen og en god middags lur. Efter mørkets frembrud tog vi ind til byen, for at nyde et godt måltid og kolde frugtshakes til kun 1$!

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.