San Francisco i 3 dage

San Francisco i 3 dage

Ved ankomst til San Francisco, fik vi sagt farvel og afleveret vores lånte røde Nissan. Ikke langt fra Hertz kunne vi gå hen til vores hotel i hjertet af San Francisco, Cartwright Union Square. Vi fik kigget lidt i vores Lonely Planet bog og så ellers ud at få noget aftensmad. I morgen tidlig står den nemlig på Segway tur rundt i byen og en tur ud til Alcatraz.

>>Hotellet vi boede på kan ses og bookes her<<

SegWay Tour San Francisco USA - Backpackerlivet.dk

Alcatraz – Segway tur – Golden Gate Bridge – Exploratorium – Fisherman’s Wharf – Lombard Steet

Vi var tidligt oppe, da vi skulle mødes nede på havnen for at kører Segway. Først lidt introduktion, da ingen af os har prøvet at styre sådan en før og så ellers bare afsted. Vi havde en super humoristisk guide med os og vi var 5 på holdet eller som guiden sagde i vores “gang”. Turen rundt i byen varede omkring 2 1/2 time. Turen kan bookes her. Vi startede ud med lidt “bakke” kørerelse for at lærer hvordan vi læner os frem og tilbage på segwayen. Og når vi skriver “bakker” er det jo som voldsomme stigninger her i San Francisco. Vi har aldrig oplevet et så vildt terræn i en storby.

SegWay Tour San Francisco USA - Backpackerlivet.dk

Efter øvelsen tog vi udfordringen op og kørte til det højeste punkt i byen, Telegraph Hills. Oppe på toppen var der en fantastisk udsigt over Golden Gate Bridge- ja hvis Karl ikke lige var i vejen. Karl The Fog, de har simpelthen navngivet den berygtede tunge tåge her i San Fransisco og han har det med tit at ligge hen over Golden Gate Bridge. Morgenstunden starter altid lidt småkøligt ud pga. Karl The Fog.

Men på trods af Karl, som ofte ligger hen over San Francisco, så kunne vi lige skimme Golden Gate Bridge. På Telegraph Hill har man mulighed for at komme op i et udkigstårn, som var en gave til byen fra den første kvindelige brandmand. Ud over udkigstårnet er der også en stor statue af Columbus, den kendte mand som opdagede Amerika.

SegWay Tour San Francisco USA - Backpackerlivet.dk

På vej ned igen begyndte solen endelig at skinne igennem Karl. Nu skulle vi ud på en noget kurvede tur, nemlig ned igennem Lombard Street på vores Segway. 27% stigning og otte murstensbelagte, blomsterklædte hårnålesving fik vi snoede os ned igennem, mens vores guide knipsede løs på vores kamera baglæns ned på hendes Segway. Huspriser på den vej ligger mellem 8-12 millioner dollars

SegWay Tour San Francisco USA - Backpackerlivet.dk

Segway tur på knap 15 km igennem San Francisco

Efter en rigtig god tur igennem en større del af San Francisco på knap 15 km, og en spændene fortælling om byen, parkerede vi vores segway igen uden den mindste rids. Om et par timer skal vi ud på Alcatraz, som er en del af den kombi billet, Simon fik i gave fra sine forældre da han blev færdig på Uni. Alcatraz biletterne kommer til salg 3 måneder før og du SKAL bestille dem ligeså snart de kommer til salg hvis det er i højsæsonen du rejser, da de bliver revet væk og husk endelig en varm trøje, da der er køligt på Alcatraz.

Tid til en mad pause og nyde solen lidt, efterfulgt af lidt kiggeri på det lille fiskemarked hvor der bugnede med deres kendte friske Dungenss crab.

Food San Francisco USA - Backpackerlivet.dk

Og en lille dessert…

Food San Francisco USA - Backpackerlivet.dk

Vi fik forsynet os med vand og en god bakke jordbær, så nu er vi klar til at tage færgen over til Alcatraz.

Turen til Alcatraz

Alcatraz San Francisco USA - backpackerlivet.dk

Færgerne afgår med ca 1/2-1times mellemrum. Da vi ankom til Alcatraz efter en lille færge tur, fandt vi os en trappe og spiste vores jordbær.

Alcatraz San Francisco USA - backpackerlivet.dk

Her sad vi ca. 25 minutters tid, ligepræcis nok til at alle folk fra den færge vi var ankommet med var forsvundet godt ind på øen, så nu kunne vi gå i ro og fred inden næste hold ankommer.

Alcatraz San Francisco USA - backpackerlivet.dk

Alcatraz udefra er ikke noget særligt. Men i det vi trådt ind i selve bygningen begyndte den rigtig historie om fængsels øen Alcatraz.

Alcatraz San Francisco USA - backpackerlivet.dk

Vi fik udleveret et lydbånd med headset til, som fungerede som den perfekte guide igennem hele fængslet, som ca. varede en time.

Alcatraz San Francisco USA - backpackerlivet.dk

Øverste billede til venstre, viser fangernes udendørsareal. Nederst er der billede af badet og udlevering af tøj og sko.

Igennem vores lydguide blev vi ført rundt i fængslet med fortællingen om to ekstreme fangeflugt forsøg.

Alcatraz San Francisco USA - backpackerlivet.dk

Cellerne hvor de tre fanger flygtede. Her ses hullet i væggen og de pap hoveder de lavede, for at skjule at de var flygtet.

Især den ene historie hvor det lykkedes tre fanger at flygte var utrolig spændene, da vi kendte historien fra filmen “Escape from Alcatraz”. Filmen er et must see inden man besøger Alcatraz.

Alcatraz San Francisco USA - backpackerlivet.dk

Cellerne

Pga. vores lidt senere start, endte vi med næsten at have hele fængslet for os selv. Der blev via vores lydguide fortalt om de indsattes ret til forskellige ting, som musik instrumenter, bibliotek maleriudstyr mm.

Alcatraz San Francisco USA - backpackerlivet.dk

Broadway, som midtergangen blev kaldt, hvor de nytilkomment blev ført igennem. Hullet, køkkenet, besøgstelefonerne, vagtrummet og meget meget mere.

Alcatraz San Francisco USA - backpackerlivet.dk

Block D. Isolation – Hullet.

Alcatraz San Francisco USA - backpackerlivet.dk

De mest berygtede fanger på Alcatraz.

Alcatraz San Francisco USA - backpackerlivet.dk

Alcatraz San Francisco USA - backpackerlivet.dk

Besøgs telefonerne øverst til venstre. Til højre vagtrummet.

Alcatraz San Francisco USA - backpackerlivet.dk

Alcatraz udefra.

Alcatraz San Francisco USA - backpackerlivet.dk

Køkkenet og spisesalen.

Ude igen fra fængslet ventede vi nu på den sidste færge. Alcatraz er et must og skal ses, hvis man besøger San Fransisco. Det var en rigtig spændene oplevelse.

Alcatraz San Francisco USA - backpackerlivet.dk

De sidste fanger, som forlod Alcatraz da det lukkede.

Tilbage på fastlandet igen, og tid til aftensmad. Vores gåtur tilbage imod vores hotel bragte os forbi en burgerbar “Super Duper Burger”. Wow!! Aldrig har vi smagt så god en burger og hvidløgs pomfritter! Desværre er kæden ikke så stor endnu og derfor kun 6 restauranter i San Fransisco.

Super Duper Burger San Francisco USA - Backpackerlivet.dk

Sidste hele dag i San Fransisco. Karl The Fog var ikke til at spotte ind over land i dag, så vi besluttede at gå de mange trin op til Telegraph Hills igen, for at se om vi kunne få et godt view ud over Golden Gate Bridge.

Telegraf Hill San Francisco - Backpackerlivet.dk - USA

Efter pusten og prusten op ad de mange trappetrin, tog Karl røven på os. Karl The Fog lå totalt kompakt lige oveni Golden Gate Bridge, men vi fik et godt billede af Columbus.

Ned igen af de mange trapper. Vi gik en tur ned til havnen med de mange antal Pier, men især Pier 39 er kendt.

Pier 39 San Francisco - backpackerlivet.dk

Her ligger fede søløver og bager og brøler i solen til ærer for alle turisterne, som prøver at få det perfekte billede af dem.

Tid til lidt middagsmad. Beboerne i San Fransisco er vilde med deres kendte sourdough bread, så det skal vi da prøve.

sourdough bread San Francisco

En kæmpe bolle, som bliver udhulet lidt, hvorefter man kan vælge forskellige supper ned i brødet. Vi valgte en Chilie con carne. En sjov sammensætning, men godt smagte det.

Spændene og ulækre sodavand i San Francisco

Soda store San francisco - bacon soda

Efter et kig i deres bageri, fangede en sjov sodavandsbutik vores øje. Aldrig har vi set så mange forskellige slag sodavand. Vi grinte og brugte ordet “ad” om mange af de forskellige sodavand, vi tog lidt billeder af de værste “ad” sodavand. Vi spurgte ekspedienten om han havde smagt Bacon sodavanden, hvortil han svarede at det havde han slet ikke lyst til, som vi grinte lidt af. Vi købte to sodavand ud fra hvad vi fortalte vi godt kunne lide. En creme soda og en ginger beer tog vi med os og satte os på havnen. De var rigtig gode begge to og altid sjovt at prøve noget nyt, dog bare ikke lige med bacon eller smør smag.

Ubåd san Francisco pier 45 - Backpackerlivet.dk

På vores Segway tur i går ved havnen fangede Simons øje en ubåd, så den måtte vi da kigge lidt nærmere på. Hvor tit får man lige lov til at komme ned i en ubåd der operede i anden verdens krig? 15$ pr. mand og igen blev vi udstyret med en smart lyd guide, som førte os igennem hele ubåden.

Ubåd san Francisco pier 45 - Backpackerlivet.dk

Navnet på ubåden er USS Pampanito. Ubåden blev brugt mellem 1944 og 1945 hvor den operede i og omkring japansk farvand. Den var på ialt 6 operationer og har sunket flere større skibe. Der kan læse mere om ubåden via dette link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/USS_Pampanito_(SS-383)

Ubåd san Francisco pier 45 - Backpackerlivet.dk

Da vi kom ned i ubåden blev vi ledt igennem hvert eneste rum, hvor der blev fortalt om rummets funktionalitet igennem vores lyd guide. Alt er stadigvæk originalt og der lugter stærkt af diesel, hvilket blot gør oplevelsen endnu mere intens. Der kan affyres torpedoer i hver ende og det ene topedorum var det første der mødte os da vi kravlede ned i den rokkende ubåd, efterfølgende så vi bl.a kontrolrummet, motorrummet, køkkenet, spisestuen, sovesalen, og officerernes område som må siges at være “første klasse” sammenlignet med resten.

Exploratorium San Francisco

Oppe fra ubåden igen og videre på nye oplevelser. Vi har læst at der ligger et stort Exploratorium i den anden ende af havnen og torsdag aften mellem kl 18 og 22 er det voksentid. Det vil sige ingen under 18år og der vil blive udskænket alkohol ved opstillede barer, ingen løbene børn over alt og så er prisen ovenikøbet billigere. Stedet er genialt for børn og eksperimenterende voksende, men fortrækker du roen, så kom torsdag aften.

Super sjov oplevelse og mange sociale unge mennesker. Især et eksperiment/leg fandt vi meget morsomt. Det krævede fire deltager og spillet er som det gode gamle snake spil. Hver deltager har en knap, højre, venstre, op eller ned og så handler det ellers om sammenarbejde for at få slangen til at vokse sig længere, ved at spise det røde æble. Der blev hujet og klappet og med hjælp fra to andre friske, fik vi slået dagens rekord.

Exploratoriumet lukkede og vi fandt os en bid mad og så hjem på hovedet i seng. I morgen kører vi fra San Francisco mod Santa Maria i vores nye smarte bil, som vi har lejet. Sov godt!

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.